Kære Arash,
Hilsener fra New York, hvor jeg opholder mig som visiting researcher.
Jeg tænkte at det var på tide at tage ordentlig fat i Shâhnâme - og
derfor var det oplagt at konsultere DKs Shâhnâme-ekspert først. Jeg
tænker hvilken "noskhe" og "châp" jeg skal gå efter? Her på Bobst
Library har de fire-fem forskellige udgaver, men jeg vil ikke gå
igang med én for siden at finde ud af at den er mangelfuld. Hvis der er andre 'hjælpemidler' du kan anbefale (ordbøger, fortolkninger,
etc.), så er jeg lutter øren.
Håber I har det godt. På forhånd mange tak.
MVH Rasmus. PhD stipendium
http://www.rumi.dk/aboutme.htm
http://cuminet.blogs.ku.dk/
Kære Rasmus
Det lyder spændende med dit arbejde i New York. Det går også strålende her.
Jeg har haft travlt i de sidste par uger med at forberede udgivelsen af min
første danske digtsamling, som udkommer omkring medio marts. Derfor svarer
jeg dig først nu.
Angående Shâhnâmeh skal siges, at der endnu er forskellige meninger om
den mest originale, ældste og omfattende af de forskellige håndskrifter.
Jeg har selv det sidste 30-årige projekt med at finde gåden til den ældste
af skrifterne af Jalâl Khâleghi-e Motlagh, baseret på 12 forskellige
håndskrifter og udgaver af Shâhnâmeh m.m.
Her i dette forsøg på at finde frem til "originalen" har Khâleghi-e Motlagh,
som man i mange kredse er enige med heri, været fortaler for, at udgaven fra Det
Nationale Bibliotek i Florence fra 1217, og som nummer to håndskriften fra
British Library of London fra 1276 og så videre, er de ældste udgaver og
derfor mest originale af slagsen.
Denne forskning har derfor resulteret i, at Khâleghi-e Mothlagh fx mener, at
Houshangs historie ikke oprindeligt har været en del af Shahnameh, og at man
har tilføjet denne til Shâhnâmeh efter græsk forbillede af Prometheus.
Derfor er Houshangs historie - som efter min mening er en vigtig kongetid i
form af en kæmpe eller titan, der opfinder ilden og kunsten - blevet flyttet
til noterne i Khâleghi-e Mothlaghs udgave.
Jeg vil stadig anbefale ikke-forskeren, som vil have et helhedsbillede af
Shâhnameh, udgaven fra Moskva, som i mange år har været og stadig er den
mest omfattende, da den er samlet fra flere håndskrifter.
Jeg har endnu ikke fået overbevist fx Jalil-e Doostkhâh om, at alle
håndskrifterne er nyttige, idet de hver især fortæller os om den tid, de er
skrevet i og derfor er rige på andre detaljer fra den pågældende tid. Disse
nationalistiske forskere insisterer på at finde frem til den "ægte
Shâhnâmeh", som godt nok ikke findes. Der findes disse registrerede udgaver,
som hver især spejler den tid, de er skrevet i. Det er denne rigdom disse
chauvinistiske forskere ser bort fra. Fx kan shiismens indflydelse med Ali
som den første imam først ses i Safavidetiden og i den flotte miniaturefyldte
smukke udgave, der hedder Shâhnâmeh-e Tahmasebi (kun anerkendt for sine
miniaturer). Moskva-udgaven er en sunni-udgave, som de fleste pålidelige
udgaver også er.
Så hvis du ikke vil gå glip af noget, læs da Moskva-udgaven, som Khâleghi-e
Motlagh slet ikke nævner, men til gengæld nævner han en udgave fra Leningrad
som den fjerde vigtigste udgave, som russerne bl.a. har brugt for at skrive
Moskva-udgaven.
Jeg er da heller ikke uenig med den liste Khâleghi har lavet, men hans
nationalisme som levn fra Mohammad-Reza-tiden skinner tydeligt igennem
konklusionerne.
Moskva-udgaven er den mest læste og kendteste udgave, og den bliver læst i
Iran både af forskere og andre. I min tidsalder-opdeling har valget af de
originale og ældste udgaver heller ikke været vigtigt, idet jeg kan placere
enhver historie fra andre Shâhnâmeh-udgaver i den pågældende tidsalder, den
hører til.
Jeg kan ikke se, at der i USA skulle findes nogle vigtige udgaver af Shâhnâmeh,
som amerikanske forskere har bearbejdet - sikkert kun kopier af nogle af de
ældste udgaver. Det skulle lige være Dick Davis' trebindsudgave på engelsk,
som du også kan kigge i.
Køb en Moskva-udgave fra en iransk boghandler i New York og behold den, hvis
du ikke har en Shâhnâmeh i forvejen. Andre udgaver er sværere at få fingrene
i på persisk.
Et andet medie du eventuelt kunne bruge er cd-rommer med Shâhnâmeh, der
indeholder ordbog, noter etc. Der findes naturligvis også mange udgaver
inden for dette - lade os kalde det for marked. Jeg har 2 forskellige
udgaver, men som regel er det igen Moskva-udgaven, du nemmest kan finde frem
til. I mine udgaver bliver teksten godt nok ikke reciteret eller læst op!
Men at læse værket selv er den rigtige vej.
Af ordbøger er Fritz Wulffs tyske udgave god.
På farsi har jeg selv brugt, nævnt efter kvalitet:
1. Farhange Shâhnâmeh af Hossein Shahidiy-e Mâzandarâni
2. Vâzheh-nâmak af Abdol-Hossein Nooshin
3. Vâzhe-nâmehe Shâhnâmeh af Parwiz-e Atâbaki
Jeg har i øvrigt knækket koden og løst problemerne med at oversætte Hafez
til dansk og fundet frem til det rigtige metrum og den rigtige form. Jeg havde ellers
i mange år opgivet oversættelsen af Hafez til et seriøst dansk sprog
uden at miste ånden i ghazalformen og dybden i hans digte.
Man kan med min oversættelse virkelig fornemme Hafez og hans storhed, synes jeg. Jeg blev først opmærksom på min forpligtelse til at oversætte Hafez, da jeg så
de danske forsøg på dette fra starten og midten af sidste århundrede, af
bl.a. Carl Kjersmeier. Disse oversættelser er mildest talt en skandale og
forsimpling af Hafez' guddommelige sprog, as we know it.
Jeg skal ellers holde forelæsning om samt oplæsning af Hafez den 1. marts på
Vesterbro Kulturhus, arrangeret af Vesterbro Bibliotek. Dér får folk mine
egne oversættelser læst op, efter jeg har lavet lidt grin med de tidligere
forsøg på dette, he he. Kom forbi, hvis du er i Danmark på dette tidspunkt:
http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/ves/kalender/litterere-sondage-gazal-pa-dansk
Håber du kan bruge forklaringerne til noget. Måske bruger jeg dette
spørgsmål og svar på min hjemmeside, hvis det er okay for dig?!
Held og lykke med dit
Mange venlige hilsener
Arash Sharifzadeh Abdi
Kære Arash,
Tak for det udførlige svar. Jeg har allerede Moskva-udgaven hjemme i
DK, men har ikke medbragt den her, hvor jeg skal være i et halvt år
(og derfor desværre ikke kan komme til dit foredrag, som jeg dog vil
reklamere for på IranUpdate, hvis det er OK?). Et andet hjælpemiddel,
der har været nyttigt, har været 'Shâhnâme be nasr'. Man kan, som
nybegynder, bruge den til at sætte scenen før man begiver sig ud i en
ny historie.
Jeg var gået i gang med Khâleqi-ye Motlaqs store udgave her på NYUs
bibliotek, men vil nu nok skifte tibage til Moskva (eller i hvert
fald have den ved hånden). Jeg vil også skaffe de ordbøger, du
nævner. De har dem alle her på uni-biblio, men jeg vil gerne have dem
med hjem. Jeg har endnu ikke kunne lokalisere en iransk boghandler i
NY, men jeg skal ud til 'Tehrângeles' på et tidspunkt - der er jo
masser ;-)
Hils familien og held og lykke - især dit arbejde med Hafez glæder
jeg mig til at se mere til.
MVH Rasmus. PhD stipendium
http://www.rumi.dk/aboutme.htm
http://cuminet.blogs.ku.dk/
Kære Rasmus
Du må meget gerne reklamere for foredraget. Selvfølgelig!
Jeg kommer nok også til at bruge vores spørgsmål og svar på min hjemmeside
til brug for andre interesserede.
Jeg brugte i sin tid mange forskellige udgaver af Shâhnâmeh som prosatekst
på flere sprog. Du kunne nok godt finde Ehsan Yarshaters udgave på farsi,
Selected Episodes from Shâhnâmeh rendered in prose, 2. print, Foundation for
Iranian Studies 1982. Men hvis jeg husker ret, går fortællingen kun til
begyndelsen af kobberalderen (heroernes eller sønnernes tidsalder), lige
omkring Keyghobâds regeringstid...
Læs som en forberedelse også Zabiollâh Safâs "Hamâseh-sarayee dar Iran".
Og hvis du ikke har min lille bog om Shâhnâmeh, der er den mest overskuelige
over strukturen af hele Shâhnâme, kunne jeg sende dig et par eksemplarer du
kunne give til biblioteker og boghandlere!?
Clinton Jerome W. har også lavet et skema med kongerækkerne.
At kunne overskue hele Shâhnâmeh i korte træk vil være den største hjælp,
inden man begiver sig ud i den mytologiske verden og det mytologiske sprog,
som er en del anderledes end den prosa, vi går og skriver og taler på. Det er
nærmere poesi, lyrik og digte end det socialrealistiske sprog.
Oh Hafez, hvis du vil have tilhørere,
lad dig ikke i skjul eller alene.
Hvis du vil opsøge den du holder af,
glem derfor alt om verden og dens scene.
Mange hilsener
Arash
